.png)
Jeg tror på, og min sandhed er:
🌀kærlighed
🌀at være nysgerrig
🌀at være fantasifuld
🌀magi og mirakler
🌀at intet er tilfældigt
🌀at alting sker af en årsag
🌀min egen frie vilje
🌀at alt er forbundet
🌀mine egne medskabende evner
🌀at du er medskaber af din virkelighed
🌀at jeg er dråben i havet og havet i dråben
🌀at jeg har levet på jorden før
🌀livets spiral - død og genfødsel
❤️universets guddommelige kraft
BETTINA HENRIKSEN
White Buffalo
Jeg hedder Bettina og er uddannet Totum Kropsterapeut, Reiki healer, Fysiurgisk Massør fra MUSCULUS og Shamanic Breathwork Facilitator.
Når du kommer til mig for at få hjælp, gør jeg brug af forskellige ”værktøjer”, jeg har samlet sammen og tillært mig i løbet af årerne. Mit fokus er, at se kroppen som en helhed og dens energi flow eller mangel på samme. Den kropsterapi, jeg praktiserer, er en unik blanding af flere teknikker, jeg gør bl.a. brug af Kropsterapi, Reiki healing, intuitiv healing og massage.
Det vigtigste ved min behandling er, når jeg mærker og ser de positive forandringer, der sker hos min klient. Det bringer energi og glæde hos os begge. De øjeblikke, og klienters aha oplevelser, er virkelig værdifulde. Det giver mig inspiration til at fortsætte med at deltage i kurser og uddannelse, der løbende medvirker til min transformation, alt sammen i ønsket om at blive en endnu dygtigere behandler.
Gennem årene er jeg blevet endnu mere opmærksom på, hvordan krop, psyke og ånd hænger sammen, og jeg mærker dette dagligt på både egen og klientens krop. Jeg ser det som min opgave at kunne afkode kroppens sprog og overføre det til min behandling.
Intuition og klarføling. Jeg har været behandler igennem mange år og har udviklet en form for: “at se med mine fingre”, samt i den forbindelse, kommer der billeder til mig, som er relevant for dig på min briks!
Rent praktisk ligger min klinik i en tilbygning til min private bolig i landlige omgivelser.
Det er meget vigtigt for mig at komme ud i naturen. Jeg har en meget tilfreds hund, når jeg tager ham med på mine ture i skoven eller på stranden, som jeg er så heldig, ligger lige i mit nærområde.
Jeg har altid holdt af at bevæge mig, så når det passer ind i mit program, dyrker jeg Yoga, Qigong, Bodyfulness og især gåture. Jeg er desuden gift, vi har sammen to voksne børn, og nye eventyr opleves for tiden i vores rullende sommerhus i form af en autocamper.

Her byder jeg dig velkommen
Min klinik ligger i en tilbygning til min private bolig i landlige omgivelser. Her kan du komme med alt hvad der er dig... og det du normalt ikke vil vise andre, eller som du går alene med. Du er altid velkommen til at kontakte mig inden du bestiller en tid.

Uddannet Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør på Den Skandinaviske Skole for Fysiurgisk Massage: MUSCULUS.
Uddannet kropsterapeut hos TOTUM, samt kurser i manuel stress- og traumebehandling: “Senthes” i 2014.

Uddannet Reiki Healer
(Reiki 1 & 2) hos Reiki mester Trina Franks og David Læby.
Herunder fjernhealing og hus renselse.

Uddannet Shamanic Breathwork Facilitator v. Venus Rising by Founder Linda Star Wolf. One Breath, One Tribe, One Love