Jeg har været længe om at overgive mig til, hvad universet har "vist" mig. At "Stå i mit eget lys", som den jeg i virkeligheden er. Jeg har tit spurgt mig selv: HVORFOR er det nødvendigt?

​

Jeg vil meget hellere gemme mig i mængden, men føler, at det ikke er rigtigt. Jeg har i den forbindelse mærket et utal af fysisk og energetisk smerte. Jeg har ikke kunne ignorere det! Lidt ligesom følelsen af ikke at kunne være i mit eget skind. Men ét er at skrive om det i min notesbog noget andet er at "flashe" det offentligt på fb. Men nu overgiver jeg mig!

Jeg er tit blevet opfordret til at dele!

Især i de sidste 14 dage har jeg mærket en altoverskyggende rastløshed. Jeg har haft svært ved at fastholde mig selv i opgaverne. Hver gang jeg har arbejdet, gjort ting, har jeg hele tiden haft følelsen af, at jeg skulle noget andet. Især følelsen af at skulle skrive noget....? Så i dag lørdag havde jeg tænkt mig, at jeg bare skulle ud i naturen, men så ramte rastløsheden mig igen som en mur. Følelsen af ikke at "må" gå ud af min hoveddør, før jeg havde gjort noget andet. SKRIVE!

​

Så nu sidder jeg her og skriver! Der er faldet lidt ro på rastløsheden og jeg kan mærke, jeg gør det rigtige. Selv om jeg har lyst til at krybe under en busk og gemme mig.

Et skriv:

I september måned 2023 havde jeg en oplevelse, hvor jeg ser The White Buffalo komme til mig og erklære mig dens kraft. Den viser mig at jeg skal overgive mig til: at dens kraft kan virke igennem mig. Wow! Tænkte jeg, det lød og føltes så rigtigt. Lidt ligesom at have fundet hjem. Mit ego meldte sig dog straks på banen. Lige fra: "superfedt" til "hvad har du lige gang i"!

​

Jeg har siden oplevelsen med The White Buffalo sidste år, haft flere "møder". Men ét som virkelig gjorde dybt indtryk, var da jeg befandt mig i Sverige, i sommers, på "Shamans Journey" faciliteret af Jonathan Horwitz og Zara Waldebäck, fra "Scandinavian Center for Shamanic Studies".

Det blev vist og gjort klart for mig, at nu skal jeg træde ind i rollen som White Buffalo (jeg ved, jeg har min egen frie vilje). I synet ser jeg: White Buffalo komme til mig igen. Den siger: "at nu er det for alvor tid": Den begynder at "lyne sit hvide skin af" og give det til mig. Jeg modtager det, som den mest naturligste ting i verden, dog samtidig med en vis ærbødighed. Jeg iklæder mig skinnet som passer mig perfekt!

 

Tak!

​

NU, vil jeg gå ud ad min hoveddør og få lidt frisk luft.

Nyde alle naturens efterårsfarver.

Endnu engang tak, af hele mit hjerte!